Havhaven ligger højt og frit på en bakketerrasse i havnebugtens midte, omgivet af de dramatiske landskaber mellem forbjergene Helshage og Roshage.
Fra haven er der en vid udsigt over de tre have: Vesterhavet, Nordatlanten og Skagerrak.
Mod syd og øst falder terrænet ned i en lavning, hvor en frodig og vild have gror med hyld, skvalderkål og et væld af andre vilde planter, som skaber en idyllisk og eventyrlig atmosfære.
Haven er formet af en række sten, der sammen danner et skib.
I fronten er “Vindharpen”, der symboliserer vinden, og i midten ligger den store stenformation “Hvalen”, mens “Stolen” markerer agterstavnen.
Der er også en særlig stol, der står i kalkstenskrydset, et symbol på verdenshjørnerne og midten af verden.
Gammelstolen, som står bagerst i haven, er en påmindelse om, at en stol tidligere kunne være et bord, og de mange siddesten i haven indfanger stedets magi og ro.
Nord for Vindharpen står en gruppe stenmennesker, skulptureret af nordmanden Svein Knudsen.
Disse stenmennesker skuende ud over havet mod nordvest giver haven en magisk og gådefuld karakter.
Tæt på skrænten finder man også en havtyr i rundjern, udført af Per Kramer, og John Olsens vindorgel “Fugl Føniks”, som står på sin pæl og tilføjer en ekstra dimension af lyd til haven.
Andre skulpturer i området inkluderer “Klokkeren”, “Hvalharpen” og “Mødet”, der sammen med de øvrige kunstværker skaber en unik og åndfuld atmosfære.
I den tætte hyldebevoksning mod nordøst slynger stierne sig gennem marehalm og fører op til John Olsens “Panfløjte”, som står bagerst i haven.
Hvis man lægger øret til, kan man høre fløjtespillet, der tilføjer et musikalsk element til den i forvejen storslåede natur.
Fra dette punkt, kendt som “Æ Bjerg”, er der en betagende udsigt over havnen, havet og fyret, som er omgivet af de hvide Hanstholmhuse og den lille kullede kirke.
Denne udsigt og de mange kunstværker gør Havhaven til et magisk sted, hvor natur og kunst smelter sammen på smukkeste vis.
