Hurup er Sydthy’s hovedstad, og det perfekte sted for en hyggelig shoppingtur for hele familien i byens over 50 butikker.
Den er den næststørste by i Thy. Byens historie er dog ikke lang, men til gengæld kan byen prale af en forrygende udvikling.
Sidst i 1800-tallet var her kun en ydmyg samling småhuse, men i 1882 kom jernbanen! Den blev anlagt med stationsbygning i Hurup, og herefter er byen vokset med stormskridt.