Rideture i Thy

I Thy kan man komme på rideture rundt om i Thy på ridestier på mellem 4 og 108 km, hvor man får en helt fantastisk rideoplevelse og oplever noget af Danmarks smukkeste, mest unikke og mest varierede natur.

Der er få andre steder i landet, hvor man kan få en ligeså fantastisk rideoplevelse som i Thy – og bestemt ingen andre steder, hvor man har mulighed for at ride i Danmarks første nationalpark!

Hvidbjerg Klitplantage
Hvidbjerg Klitplantage

I flere af klitplantagerne i Thy – blandt andet i Nationalparken – er det muligt at finde afmærkede ridestier.

I Thy finder man også Rideruten Thy. Det er en markeret rute gennem Danmarks vildeste natur.

Ruten strækker sig op mod 100 kilometer – fra den sydligste del af Nationalpark Thy ved Lodbjerg til den nordligste del af Thisted Kommune ved Bulbjerg.

Ruten navigerer rytteren gennem et område med sårbare og sjældne naturtyper.


Hensigten har været at skabe en rute, der giver de størst mulige og varierede naturoplevelser i et landskab, der skifter fra stand til klithede, gennem plantager til åbne marker og ferske søer.

Ruten giver mulighed for at planlægge og gennemføre en tur til hest over en eller flere dage.

Undervejs passeres fire pausefolde, der er anlagt i tilknytning til shelterpladser i Hvidbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage, Vilsbøl Klitplantage og Tved Klitplantage.



Rideture
Pausefold i Tvorup Klitplantage
Østerild Klitplantage ridesti
Lodbjerg Klitplantage

I Thy finder I flere turudbydere med ridning på programmet.

Turene spænder meget bredt fra en kort tur på stranden, til badning med hestene i søerne eller til længere rideture af flere dages varighed.

Mulighederne er mange – det er blot at kaste sig ud i det!


Opdag rideture

Rideture
3,8 km
Ridestien i Hvidbjerg Klitplantage
Rideture
7,5 km
Ridestien i Nystrup Klitplantage
Vandet klitplantage
12,7 km
Ridestien i Vandet Klitplantage
Østerild Klitplantage ridesti
6 km
Ridestien i Østerild Plantage
Vigsøbugt ridesti - Rideture i Thy
10 km
Ridestien i Vigsø Bugt
Madsbøl Klitplantage ridesti
6 km
Ridestien i Madsbøl Klitplantage
Ridestien i Lild Klitplantage
12 km
Ridestien i Lild Klitplantage
Rideruten Thy
108 km
Rideruten Thy

Opdag mere

Scroll to Top