Fjordbystierne er planlagt til at bestå af seks stisystemer, der hver rummer fire ruter, alle med samme udgangspunkt. De strækker sig fra Skibsted Fjord i syd til Vilsund i nord.
Der er pt. (efterår 2025) oprettet Fjordbystier i Doverodde, Ydby, Heltborg og kløverstier ved Vildsund.
Fjordbystierne ved Doverodde
Udsigt til Doverodde Købmandsgård
De fire ruter med udgangspunkt i Doverodde byder på et varieret landskab, der går gennem fredede og naturbeskyttede områder samt frodigt landbrugsland.
Landskabet skifter karakter i takt med vejret og årstidernes skiften, hvilket giver en rig oplevelse året rundt.
Hele kyststrækningen omkring Boddum-halvøen samt strækningen fra Doverodde til Næssund er naturbeskyttet.
Desuden er området fra Dover Kil gennem Brokjær til Skibsted Fjord, hvor de historiske oldtidshøje findes, fredet.
Sti mellem mark og fjord
Startpunkt ved Doverodde Købmandsgaard
Flere af ruterne fører over privat jord, som lodsejerne venligst har stillet til rådighed.
Det er vigtigt at vise hensyn: hold dig på stierne, hold hunden i snor, og sørg for at tage dit affald med dig.
Fjordbystierne ved Ydby
Skovområde ved Trankær Hole
Fjordbystierne ved Ydby byder på et varieret landskab med skove, bakker, kornmarker, overdrev, kystskrænter, strandenge, oldtidshøje og vandløb – samt selvfølgelig fjorden.
Stierne fører gennem fredede og naturbeskyttede områder samt frodigt landbrugsland, som skifter udseende med årstidernes gang.
Om foråret blomstrer de grønne marker, om sommeren bølger kornmarkerne, og om efteråret skifter farverne fra gyldne nuancer til jordfarver og til gråtoner igen.
Langs ruterne finder du skønne udsigtspunkter samt steder af historisk og kulturel interesse.
Udsigt til Skibstedfjord fra Ydby Hede
Startpunkt i Ydby
Flere steder krydser ruterne privat jord, som lodsejerne har åbnet for offentligheden.
Vis derfor hensyn: bliv på stierne, hold hunden i snor, og tag dit affald med hjem.
Fjordbystierne ved Heltborg
Udsigtspunkt på Skårhøjvej
Fjordbystierne ved Heltborg byder på en smuk vandring med udgangspunkt fra Heltborg Museum.
Undervejs er der en enestående udsigt over Mors og de mange vindmøller i horisonten.
En af ruterne fører helt ned til Limfjorden, mens andre går ved strandenge, over Heltborg Fælled eller tæt forbi Heltborg Mølle.
Uanset hvilken rute man vælger, venter der fine naturoplevelser og et landskab, der skifter udtryk med årstid og vejr.
Heltborg Fælled
Startpunkt ved Heltborg Museum
Flere af ruterne går over privat ejendom, hvor ejerne venligt har givet adgang for offentligheden.
Vis derfor omtanke: bliv på stierne, hold hunden i snor, og tag dit affald med dig hjem.