Fjordengene ruten 5 km

.

Fjordengene ruten starter ved museet og går ned ad Skårvej, hvor kirken og det åbne skovområde, kaldet Fælleden, passeres. Efter kirken drejes der til højre ad Futtrupvej, hvor der åbner sig en fantastisk udsigt over Mors.

Længere nede ad Futtrupvej nås et vidtstrakt engområde, hvor der drejes til højre ad en markvej, der fører langs fjordengene.

Fjordengene er et smukt og beskyttet område, hvor der tidligere blev slået hø.

I dag afgræsser kreaturerne området, hvilket hjælper med at opretholde et varieret og sundt økosystem.

Denne praksis er vigtig for biodiversiteten, da de fugtige områder med lav vegetation tiltrækker en række insekter og dermed også flere fugle. Der findes sjældne fugle som sanglærken og viben, som begge har været i kraftig tilbagegang i Danmark, men nu er beskyttet i disse områder

Området omkring fjordengene rummer desuden et rigt dyreliv. Ofte kan der ses rådyr, krondyr, harer og ræve, der trives i det åbne landskab.

Fra engene fortsætter ruten ad Toftumvej gennem marklandskabet, hvor kirken passeres igen, inden turen afsluttes ved museet.

Fjordengene ruten er på 5 km og er afmærket med røde pile med teksten Fjordby sti.

Den starter på p-pladsen ved Heltborg Museum.

Opdag medium vandreture eller Fjordbystiernee

Scroll to Top