Kulhuset Krik – Lyngby Redningsstation – 20,1 km
TRIT dag 4 på 20,1 km forløber på mindre landeveje, stier, skovveje og redningsvejen.
Turen starter med en kort tur på landevejen, inden man når til Agger og det første møde med Nationalpark Thy og Cold Hawaii.
Herfra går turen rundt om Flade Sø til Danmarks mindste middelalderlige landsbykirke i Lodbjerg.
Et par skovstier senere er man nået til Lodbjerg Fyr, hvor et stykke kage og en kop kaffe venter.
Den sidste del af turen går via redningsvejen, inden der gøres holdt for natten i Redningshuset i Lyngby.