Udsigtsruten 2 km

Udsigtsruten løber igennem egeskov og skovfyr op til udsigtstårnet, som giver flot udsigt over de store enge, heder og kær, der er skabt i forbindelse med anlæggelsen af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild.

Fra tårnet er der også en fin udsigt til selve testcenterets møller.

Udsigtsruten - Vandreture i Thy
Udsigtsruten - Vandreture i Thy

Der er fældet ca 146 ha skov i området ved ruten for at sikre optimale vindforhold for møllerne i testcentret. Dette opleves tydeligst på den midterste del af ruten. Her er det næsten, som om man går i et område, hvor der været et jordskælv eller en anden naturkatastrofe.

Dette har medført, at ruten retur fra udkigstårnet ikke længere er mulig at følge, da stien enten er forsvundet i spor fra skovrydningsmaskiner eller er skjult uden rester fra skovrydningen.

Udsigtsruten - Vandreture i Thy
Vandreture i Thy

Der kan så vælges mellem at gå det samme vej tilbage, som man kom fra eller skrå over det fældede område. Hint: Hvis der vælges at skrå over det fælde område, kan der sigtes efter skovbrynet bagved, hvor stien igen er markeret.

Det er en helt unik oplevelse at bevæge sig rundt i det fældede område, som klart kan anbefales. Det er dog på ingen måde egnet for gangbesværede.

Vandreture i Thy

Udsigtsruten udgår fra parkeringspladsen på Majerivejen.

Den er markeret med blå pile og er på ca. 2 km.

(På nogle skilte står der stadigvæk Hjorteruten. Det er det gamle navn for ruten)

Opdag korte vandreture

Scroll to Top