Udsigtsruten 2 km

Udsigtsruten løber igennem egeskov og skovfyr op til udsigtstårnet, som giver flot udsigt over de store enge, heder og kær, der er skabt i forbindelse med anlæggelsen af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild.

Fra tårnet er der også en fin udsigt til selve testcenterets møller.

Juni 2022 – Udsigtsruten

Der er fældet ca 146 ha skov i området ved ruten for at sikre optimale vindforhold for møllerne i testcentret.

Dette opleves tydeligst på den midterste del af ruten. Her er det næsten, som om man går i et område, hvor der været et jordskælv eller en anden naturkatastrofe.

Dette har medført, at ruten retur fra udkigstårnet ikke længere er mulig at følge, da stien enten er forsvundet i spor fra skovrydningsmaskiner eller er skjult uden rester fra skovrydningen.

Der kan så vælges mellem at gå det samme vej tilbage, som man kom fra eller skrå over det fældede område.

Hint: Hvis der vælges at skrå over det fælde område, kan der sigtes efter skovbrynet bagved, hvor stien igen er markeret.

Det er en helt unik oplevelse at bevæge sig rundt i det fældede område, som klart kan anbefales. Det er dog på ingen måde egnet for gangbesværede.

Udsigtsruten udgår fra parkeringspladsen på Majerivejen. Den er markeret med blå pile og er på ca. 2 km. (På nogle skilte står der stadigvæk Hjorteruten. Det er det gamle navn for ruten)

Vandreture i Thy

Folder/info:

Nr. 55 – Østerild Klitplantage

→Opdag flere korte vandreture

Scroll to Top