Tvorup Øst shelters er en stor lejrplads med to shelters i Tvorup Klitplantage. Lejrpladsen ligger på en åben, større plads omkranset af løvtræer til tre af siderne, hvilket giver gode læforhold.
(360° billede)
På lejrpladsen er der 2 shelters, der hver kan rumme 7 personer.
Der findes vandpost og muldtoilet. Der er desuden bålsted med rist og bord/bænkesæt.
Det ene shelter kan bookes, og er udstyret med et bookingskilt. Shelteret kan bookes 3 måneder frem i tid.
Det andet shelters kan ikke bookes – “først-til-mølle” princippet gælder.