Stenbjerg, Vorupør & Klitmøller

Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller er tre charmerende og særprægede kystbyer, der ligger langs den smukke vestkyst i Thy, og som hver især byder på en unik atmosfære med storslået natur og en afslappet stemning.

Her kan man opleve den rå, uberørte natur med brede sandstrande, imponerende klitter og dramatiske vesterhavsvind, samtidig med at byerne rummer en vidunderlig blanding af lokal kultur, hyggelige caféer og et stærkt fællesskab blandt både fastboende og besøgende.

Stenbjerg

Stenbjerg
Stenbjerg Landingsplads

Ved Stenbjerg Landingsplads ligger en samling af de karakteristiske, hvide redskabshuse fra den tid, hvor der blev drevet kystfiskeri fra stranden.

Husene ved Stenbjerg Landingsplads stammer fra omkring år 1900, hvor ændringer i fiskemetoder medførte behov for at kunne opbevare og vedligeholde redskaberne under tag. 

Redskabshusene blev bygget af fiskerne selv, i mange tilfælde er cementsten støbt på stedet.

Husene blev bygget i simple konstruktioner og materialer, som bar tilfældighedens præg. Husene er gennemgribende restaureret i 2000. 

Ved Stenbjerg er det også muligt at besøge Käte Lassens Hus og Stenbjerg Båke.

Käte Lassens Hus

Vorupør

Vorupør Landingsplads

Vorupør Landingsplads er et autentisk lille fiskerleje med cirka 800 indbyggere, hvorfra der har været drevet kystfiskeri gennem flere hundrede år. 

Her er der mulighed for at nyde havet, stranden – alt sammen på et sted.

Molen er i sommerperioden for det meste tætpakket af lystfiskere.

 I Vorupør er landets første Havbad anlagt, der gør det muligt at bade i det friske salte havvand, uden at blive bekymret for høje bølger, understrøm eller hestehuller. 

Danmarks første Nationalparkcenter åbnede i 2021 i klitterne ved Vorupør Landingsplads.

Centeret fungerer som indgang til en særlig naturoplevelse – og som mødested og udstillingsrum med faciliteter til både skoleklasser, turister og lokale på tur.

Nationalparkcenter Thy
Nationalparkcenter Thy

Klitmøller

Klitmøller Bugt

Mens byen Klitmøller omkring år 1600 var kendt for sin skudehandel med Sydnorge, så er det i dag særligt surferne, der gør byen kendt, som en af de bedste surf steder i Cold Hawaii.

Cold Hawaii er betegnelse for kyststrækningen i Thy mellem Agger i syd og Hanstholm i nord med blandt andet Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller liggende midt imellem.

Cold Hawaii har fået sit navn, fordi området har nogle helt særlige vindforhold, der minder om dem fra Hawaii.

Surferne opdagede området omkring Klitmøller allerede i 1980’erne, og i starten af 1990’erne begyndte nogle danske surfere at bosætte sig der.

Klitmøller er desuden et hyggeligt fiskerleje og en levende badeby med en fin badestrand. Byen rummer indbydende spisesteder og små hyggelige butikker.

Mange af de gamle huse i Klitmøller er bygget i skudefartens storhedstid. De står velbevarede, så man fornemmer en atmosfære af gamle tider.  

Fiskerhuse

opdag

Stenbjerg Båke

Käte Lassens Hus

Stenbjerg Landingsplads

Vorupør Museum

Nordsø Akvariet

Vorupør Landingsplads

Nationalparkcenter Thy

Bøgsted Rende turen

Bøgsted Rende

Klitmøller

Opdag mere – StenbjergVorupørKlitmøller

Scroll to Top