Skovstien – rød kløversti fører fra et boligområde gennem tæt beplantning af ege- og ahorntræer til Kronborg Plantage med shelters, bålpladser og LandArt-skulpturer. Ruten afsluttes gennem grønne områder som Byfælleden, et naturpræget pusterum midt i byen.
Stien starter i et boligområde, men atmosfæren forvandles hurtigt til en fornemmelse af natur, når man går gennem en tæt beplantning af imponerende ege- og ahorntræer.
Cirka halvvejs når man Kronborg Plantage, en offentlig skov med faciliteter til ophold og aktiviteter, herunder shelters, bålpladser og en motionssti med naturredskaber. Man kan også prøve kræfter med et klatrenet mellem de smukke bøgetræer eller nyde nogle af de forskellige LandArt-skulpturer plantagen er prydet med.
På den sidste strækning af ruten vender man tilbage til byen og dens dejlige grønne områder, herunder en tur langs Byfælleden, et 3,5 ha stort grønt natur- og pusterum midt i byen