Rød Museumsrute er en kort, spændende rute, der går rundt til flere bunkere i området ved Bunkermuseum Hanstholm.
Ruten går fra museet over hovedvejen ad trapper til batteriets ildledelsesbunker.
På turen kommer du desuden forbi tre mortérstillinger, en maskingeværbunker, reserveildlederen, en mandskabsbunker samt en depotbunker.
Ruten byder også på en flot udsigt over havet og smukke omgivelser med fyrretræer.