Østerild Klitplantage shelter

Østerild Klitplantage shelter ligger på en stor lejrplads i Østerild Klitplantage.

Lejrpladsen ligger let tilgængelig, kun 300 m fra Aalborgvej, på en åben, større plads, der er gammel tjenestejord til skovløberboligen Mikkels Hus.

Pladsen er omkranset af træer på alle sider, hvilket giver gode læforhold.

(360° billede – bevæg det med musen)

På lejrpladsen er der et shelter med plads til 6-7 personer.

Desuden findes der 2 bålpladser – hvoraf den ene er overdækket og med grillrist. Der er desuden bord/bænkesæt, muldtoilet og drikkevandspost på pladsen.

Shelteret kan bookes, og er udstyret med et bookingskilt. Shelteren kan bookes 3 måneder frem i tid.