Oldtidshøjene på Ydby Hede er landets største gruppe af bronzealderhøje med i alt 49 stk. og strækker sig helt ned til den del af Limfjorden, der hedder Skibsted Fjord.
De største er alle bygget i den tidlige bronzealder (1700-1100 f.Kr.).
Gravhøjene ligger så tæt, at man kalder området for ’Oldtidskirkegården’.
Ydby Hede og oldtidshøjene ligger meget synligt på toppen af et bakkedrag ud mod Skibsted Fjord, som er en del af Limfjorden.
Øst for lavningen Brokær fortsætter højene op på halvøen Boddum, der i stenalderen var en ø.
Under den sidste istid var Thy dækket af en tyk iskappe.
Da isen smeltede, efterlod den enorme dynger af ler, sand, grus og sten, som dannede nutidens bakkelandskab.
Bakkerne er furede af kløfter med gamle vejspor, der fra begge sider fører ned til fjorden.
Hulvejene følger højene helt ned til bakkens fod, og selv om vejenes alder ikke kendes, er nogle af dem sikkert flere tusind år gamle lige som højene.
Limfjorden var en hovedfærdselsåre i oldtiden og langt op i historien.
De mange oldtidshøje og vejspor ved Ydby Hede viser, at stedet har været af betydning gennem årtusinder.
I 1085 samlede Knud den 4. over 1000 skibe i Skibsted fjord for at drage i leding og forsøge at generobre England. Kongen blev imidlertid opholdt af en grænsestrid i Slesvig, og da han endelig nåede til Skibsted, var det meste af flåden sejlet hjem.
Knud betragtede det som rømning og udstedte store bøder. Flådens folk mente ikke, de var skyld i noget og betalte ikke. Da Knud kom for at opkræve bøderne, blev han jaget væk og forfulgt, hvilket endte med at han blev slået ihjel i Albani Kirke i Odense den 10. juli 1086.
Man kan prøve at forstille sig det betagende syn af Knud den Helliges store flåde, der lå forankret her, inden den skulle drage på togte mod England.