Jættestuen Lundehøj ligger nord for Heltborg mellem hovedvejen og fjorden og stammer fra bondestenalderen omkring 3.200 år f.Kr.
Navnet “jættestue” opstod langt senere, da man mente, at de store stenkamre var bygget af kæmper.
Modsat andre gravhøje har jættestuer en indgang, så gravkammeret kunne genbruges til begravelser.
Gravkamrene indeholdt ofte våben og smykker, mens mad og drikke blev ofret ved indgangen.
Lundehøj har et syv meter langt hovedkammer og et mindre bikammer, der er ca. to meter på hver led – en type især udbredt ved Limfjorden.
Lundehøj er særlig, da den har helleristninger fra bronzealderen, som viser en menneskefigur, et firbenet dyr og et solhjul.
Disse udskæringer kan stadig skimtes til venstre for bikammerets indgang ved god belysning.
I februar eller marts 1837 opdagede to drenge, der var på vej til konfirmationsforberedelse, at der var gravet ind i Lundehøj.
De udforskede hullet og fandt et stort stenrum.
Drengene måtte forklare deres forsinkelse til pastor Blichfeldt, som senere fulgte dem til stedet og så gravkammeret med egne øjne.
Hullet var opstået, fordi ejeren havde gravet for at bygge en teglovn.
Pastor Blichfeldt arbejdede for at frede højen, hvilket krævede opkøb af gravhøjen og det omkringliggende areal.
Ejeren forlangte en erstatning for kampestenene, som endte på 200 rigsdaler – betalt af Kongens kasse.
Dette sikrede bevaringen af Lundehøj for eftertiden.
