Synopal – Cold Hawaii Inland

Synopal – Cold Hawaii Inland står færdigt og er klar til at blive taget i brug af alle med hang til frisk luft og vandleg. Alle er velkomne på spottet.

Den store attraktion i Synopal Havn er Wakeboarding hos Thy Cablepark. Thy Cablepark er en ny “kabelpark”, som er blevet opført i Synopal-havnen i Thisted.

Wakeboarding består i at man på et bræt bliver trukket efter et kabel – lidt ligesom at stå på vandski efter en båd – bare at det er nemmere og sjovere i en kabelpark!

Man kan også slænge sig på terrasserne, tage børnene med ned og lave sandslotte på sandstranden, hope i vandet eller smide en pølse på grillen.

Alle velfærdsfaciliteter i Synopal – Cold Hawaii Inland spottet er åbne for offentligheden, og det vil på sigt også være muligt at booke saunaen.


Spottet er særligt velegnet til Wakebording.