Rideture

Der er få andre steder i landet, hvor man kan få en ligeså fantastisk rideoplevelse som i Thy – og bestemt ingen andre steder, hvor man har mulighed for at ride i Danmarks første nationalpark!

Rideture plakat A3

I flere af klitplantagerne i Thy – bl.a. i Nationalparken – er det muligt at finde afmærkede ridestier.

I Thy finder man også Rideruten Thy. Det er en markeret rute gennem Danmarks vildeste natur. Ruten strækker sig op mod 100 kilometer – fra den sydligste del af Nationalpark Thy ved Lodbjerg til den nordligste del af Thisted Kommune ved Bulbjerg.

Ruten navigerer rytteren gennem et område med sårbare og sjældne naturtyper. Hensigten har været at skabe en rute, der giver de størst mulige og varierede naturoplevelser i et landskab, der skifter fra stand til klithede, gennem plantager til åbne marker og ferske søer.

Ruten giver mulighed for at planlægge og gennemføre en tur til hest over flere dage.

Undervejs passeres fire pausefolde, der er anlagt i tilknytning til shelterpladser i Hvidbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage, Vilsbøl Klitplantage og Tved Klitplantage. En pausefold er en lille indhegning med vandtrug og begrænset mulighed for foder (græs).

I Thy finder I flere turudbydere med ridning på programmet. Turene spænder bredt fra en kort tur på stranden, til badning med hestene i søerne eller til længere rideture af flere dages varighed.

Mulighederne er mange – det er blot at kaste sig ud i det!

Opdag mere

Opdag:

Rideture folder: