Lodbjerg Fyr shelters

Lejrpladsen ved Lodbjerg Fyr ligger på en åben plads omkranset af fyrretræer kun 200 m nordvest for fyrer. Lodbjerg Fyr shelters består af et stort 30-mands shelter, samt 2 shelters til 7 personer hver.

(360° billede – bevæg det med musen)

Der er muldtoilet på pladsen, samt toilet ved fyret. Der er flere borde/bænkesæt og bålpladser med rist. Der er vandpost ved fyret (ca. 200m). Der er ligeledes en hestefold og madpakkehus, hvor man kan opholde sig i tørvejr.

30-mands shelteret har status som stor lejrplads, hvilket vil sige, at den først og fremmest er beregnet for og kan bookes af organisationer, institutioner og lign., dvs. spejdere, skoler, børneinstitutioner og lign.

Man kan som enkeltperson, familie og lign. benytte shelteret i dagstimerne eller til overnatning, såfremt det ikke er booket af andre gæster.

(360° billede – bevæg det med musen)

Det ene 7-mands shelters kan ikke bookes – “først-til-mølle” princippet gælder. Det andet kan bookes og er udstyret med et bookingskilt. Shelteren kan bookes 3 måneder frem i tid.