Cykelture

Der er et udbredt netværk af cykelstier og småveje, som fører gennem Thys varierede landskab , som indbyder til cykelture. Fra cyklen kan du både opleve stille skove, åbne heder og hyggelige landsbyer.

Cykelture plakat A3

Thy og Nationalpark Thys enorme, uspolerede areal inviterer lige frem til cykelture. Og uanset om der er tale om en cykelferie eller en kortere tur på en halv eller hel dag, så er cykelsadlen et fremragende sted at opleve landskabet og komme tæt på naturen fra.

Husk, at det er tilladt at cykle på alle stier og skovveje i nationalparken, men ikke inde i skovbunden eller på klitterne.

Cykling på ruterne foregår på eget ansvar, og man skal være opmærksom på både vandrere og de uforudsete forhindringer, som det vilde landskab kan byde på.

Gode steder at cykle: Områderne ved Flade Sø, Ørum Sø og Vandet Sø

Klitplantagernes små grusveje er ideelle til en romantisk tur rundt om en af søerne, hvor man både kan cykle ude i det åbne landskab eller mere køligt i nåletræernes fugtige skygge. Og ude på de asfalterede veje kan hele familien holde både balancen og få samling på tropperne.

På vejen kan man gøre holdt i klithederne, hvor der i lyngen fra juli til september vokser masser af bær – lige til at plukke og spise.

Der er mange gode skovveje i klitplantager ved søerne, hvor du er velkommen til at cykle. Tag en madpakke med – og en kikkert. Så er dagens energi og underholdning sikret.

Opdag:

Opdag mere:

  • Dover-ruten
  • Ydby MTB

Cykelture folder:

Hent folder